2014 CHATEAU ROCHECOLOMBE ROUGE, Cotes du Rhône AOP. Frankrig

2014 CHATEAU ROCHECOLOMBE ROUGE, Cotes du Rhône AOP. Frankrig

75,00 DKK

Château Rochecolombe er et af de vinhuse, der har gjort vinene fra Rhône eftertragtede. Deres fadfrie rødvin i årgang 2013 er en frisk og frugtig vin. Let krydret og med god længde i smagen. Den er typisk, velsmagende med en god harmoni mellem frugten og tanninerne.

Klik på vinens navn og læs mere om vinen og Château Rochecolombe

Varenummer: 20501062013 Kategorier: ,
000

Rhône-dalen er et af danskernes foretrukne vindistrikter i Frankrig. Næsten 30% af al den franske vin vi nyder, kommer fra Rhône, der i øvrigt også kan bryste sig af at være Frankrigs andet største vindistrikt med over 6.000 vinbønder. Området har 18 forskellige vindistrikter, dog tegner appellationen Côtes du Rhône (AOP) sig for over 75% af produktionen.

Druerne

Château Rochecolombe er beliggende i kommunen Bourg Saint-Andéol nord for Orange og Avignon. Druerne er en næsten ligelig blanding af syrah og grenache. Førstnævnte giver tørre, markante vine med krydderi, ofte hvid peber og et animalsk præg. Sidstnævnte høj alkohol, sødmefuld frugt og et urtet præg. Stokkene vokser i ler og kalksten. I forening bliver dette til en farveintens rødvin med højt alkohol indhold, fyldig aroma og gode tanniner.

Fremstillingen

Château Rochecolombe blev økologisk certificeret i 2007. Man går klassisk til værks og arbejder skånsomt med druematerialet. Således høstes der i hånden og selekteres kraftigt før mosten gæres. Vinen har ikke fået fad og er derfor præget af frugt og ungdommelighed.

Årgang 2014
Region Côtes du Rhône
Druer Syrah og grenache
Type Tør rødvin – mellemfyldig
Dyrkning Økologisk
Lagring Rustfrie ståltanke
Holdbarhed Kan drikkes nu og frem til 2018
Drikkes ved 16-18°
Match til mad Kødretter (gerne simreretter) af gris eller okse eller til grøntretter med hvidløg
Alkohol 14,0%
Indhold 750 ml.