2015 SYMPHONIE GRAND CRU, Château Sainte-Marguerite, Provence La Londe AOP. Frankrig

2015 SYMPHONIE GRAND CRU, Château Sainte-Marguerite, Provence La Londe AOP. Frankrig

149,00 DKK

En tør og karakterfuld rosévin fra Grand Cru Classé området La Londe. I farve svag laksefarvet, næsen byder på solmodne ferskner, orangeskal og gule blommer. Smagen er mellemfyldig med fint mineralsk præg og en delikat syre. Uovertruffen smag med alt det som en top rosé skal kunne.

Klik på vinens navn og læs mere om vinen og Château Sainte-Marguerite

Varenummer: 21001062014 Kategori:
000

Provence er et åndehul for livsnydere. De fleste dage skinner solen når man slår øjnene op. Lavendel markernes duft sætter sig i næseborene og frodigheden og den afslappede livsførelse tiltaler mange. Det provencalske køkken er rigt på velsmagende men enkle råvarer, og så er der naturligvis vinen. Den kommer i alle farver og tørhedsgrader.

Mit bekendtskab med Château Sainte-Marguerite, tager form en råkold januar-dag på en messe i Montpellier i 2009. Her møder jeg Jean-Pierre Fayard til en spændende samtale om livet som økologisk vinbonde og nye dyrkningsformer på New Zealand. Han var netop hjemvendt fra en længere tur til Down Under, og hans visionære tanker og åbenhed for alt det, der sker uden for hans egen region, tiltalte mig enormt. Hans vin havde jeg allerede smagt og sat 3 krydser ved, et værktøj jeg har brugt fra helt ung, om vine jeg lige skal kigge nærmere på. Hovedparten af produktionen sælges i Frankrig (80%), og familien har dyrket deres druer økologisk længe før det blev moderne.

Det er faktisk ikke nogen nem opgave at lave god rosé vin. Oxidation er en udfordring, der klares ved teknik, mens længden på kontakten med drueskindet, der er afgørende for både farven og smagen, kræver årelang fornemmelse for processen.

Druerne

Vinen er fremstillet af grenache og cinsault-druer, der kommer fra nogle af ejendommes ældste stokke – 1936. Det giver ekstra dyb koncentration i smagen.

Årgang 2015
Region Provence La Londe Grand Cru Classé
Druer Grenache og cinsault
Type Tør rosé – mellemfyldig
Dyrkning Økologisk
Lagring Rustfrit stål
Holdbarhed Kan drikkes nu og frem til 2019
Drikkes ved 8-10°
Match til mad

Trøfler, kammuslinger, risotto med skaldyr, grillet fisk, sushi og thai retter med sur/søde elementer.

Alkohol 12,0%
Indhold 750 ml.