2014 BELLELURETTE, Domaine de Cébène, Faugères AOP. Frankrig

2014 BELLELURETTE, Domaine de Cébène, Faugères AOP. Frankrig

149,00 DKK

Bellelurette er en hel særlig vin. Den er enormt saftig og har en eksplosiv intensitet i både aroma og smag. Vinen høstes med meget lille udbytte, og opnår derved en koncentration udover det sædvanlige. For at holde balancen afstilkes druerne ikke, så saftigheden og friskheden stadig står i front. Egentligt var produktionen af vinen et forsøg, men nu er den altid udsolgt som den første og en favorit blandt mange anmeldere.

Klik på vinens navn og læs mere om vinen og Domaine de Cébène

Varenummer: 20201062014 Kategorier: ,
000

Brigitte Chevalier er oprindeligt fra Bordeaux. I 2002 bragte kærligheden og målet om at øge omdømmet af vinene fra hendes mands fødeegn hende til Sydfrankrig. I begyndelsen lejede hun sig ind på andres vinmarker, men i 2006, efter lang tids søgen, købte hun to forladte vinmarker med gamle vinstokke, én i Faugères og én ved Corneilhan tæt på Middelhavet. Det muliggjorde fra starten at hun kunne dyrke sine druer økologisk. I dag råder hun over i alt 11 hektarer beplantet med mouvèdre, grenache, syrah og carignan. Domainet har hun opkaldt efter gudinden Cebenna, hvis kropsform, Caroux bjerget, tæt ved vinmarkerne siges at være formet efter.

På kort tid har Birgitte Chevalier formået at leve op til sit mål om, at lave kølige vine i et varmt klima. Køligheden opnås blandt andet som resultat af en høj placering over havets overflade (godt 320 meter), samt vinmarker der både har sydlig og nordlig eksponering, hvilket sikrer en langsom modning af druerne. Fire unikke vine er resultatet af hendes altoverskyggende fokus på at lave vin, der afspejler områdets potentiale og “terroir”.

Bellelurette

“Il y a belle lurette” betyder “for lang tid siden” og referer til alderen på de gamle carignan vinstokke >50 år, der producerer denne unikke vin.

Bellelurette kommer fra vinmarker i den nordlige del af Faugères, der ligger højt i Haut-Languedoc, godt 30 km inde i landet fra Middelhavet. Her består jordbunden af 100% skifer, og netop skiferen giver vinen sit helt særlige præg. De nordvendte vinmarker sikre, at opbygningen af sukker i druerne sker i takt med den fenoliske modenhed, hvilket er vigtigt for at skabe vine i balance.

Druerne

BelleLurette blev fremstillet første gang i årgang 2008. Druerne hertil er en blanding carignan-druer fra meget gamle stokke, mourvèdre og grenache. Druerne afstilkes ikke og det giver en saftighed og en grøn note til vinen, som er meget klædelig.

Fremstillingen

Minimal indgriben under fremstilling giver unikke vine, der afspejler jordbundstypen og det omkringværende mikroklima. Der høstes manuelt og med meget begrænset udbytte <20 hl/ha. Vinen er uden fadlagring.

Tekstbogs eksempel på vin fra Faugères

Vinene fra Domaine Cébène har opnået den internationale presses lovprisninger, og Andrew Jefford fra det engelske vinmagasin Decanter udråbte i 2013, Brigitte Chevalier, til at være blandt de 12 bedste producenter i hele regionen.

Jancis Robinson, MW  “Just how well Brigitte Chevalier’s Dom de Cébène Languedoc reds are tasting”.

Årgang 2014
Region Faugères AOP
Druer Carignan, mourvèdre og grenache
Type Tør rødvin – fyldig
Dyrkning Økologisk
Lagring Rustfrit stål
Holdbarhed Kan drikkes nu og frem til 2022
Drikkes ved 16-18°
Match til mad Langtidsbraiseret mad, retter med sødme eks. julemad, ribbensteg med surt
Alkohol 13,0%
Indhold 750 ml.