Hvem opfandt bag-in-box vinen

Bag-in-Box (BIB) er populært som aldrig før, og der komme hele tiden nye til.

Ordet papvin er for længst udgået af danskernes sprogbrug, når vi taler om vine aftappet i en pose. Vi er nemlig blevet så glade for at drikke BIB vin, at ingen længere rynker på næsen heraf, hvilket en markedsandel på over 20% også afspejler.

Hvorfor? Prisen er lav, som forbruger betaler du mellem kr. 3,- og kr. 5,- for et glas BIB vin. Udvalget er efterhånden ret bredt og mange af de populære mærkevarevine bredt og kvaliteterne gode om end det store vinøse oplevelse sjældent opnås i en BIB vin.

Hvornår blev BIB opfundet

Systemet der består af en tappehane svejset på en lufttæt pose (flere lag metalliseret film), var oprindeligt tiltænkt opbevaring og transport af batterisyre blandt andet i det amerikanske forsvar. Posen blev opfundet tilbage i 1947 af amerikaneren William R. Scholle, og virksomheden er fortsat ledende indenfor opbevaring af væske i bag-in-box.

Den første vin i BIB

Imidlertid var det to Australske vinproducenter, der videreudviklede systemet til opbevaring af vin. Først Thomas Angove, der i 1965 patenterede et system med en pose, hvori der var aftappet 4,5 liter vin. Posen var omsluttet en papkasse for at beskytte mod tryk under transport og opbevaring. Kunden skulle klippe hul i toppen af posen, som vi kender det fra 70’ernes mælkeposer i Danmark. Dette afstedkom spild, da det krævede, man opbrugte vinen på én gang.

I 1967 patenterede Charles Malpas sammen med Penfolds Wines en forbedret løsning – den plastik tappehane vi kender i dag. På vore breddegrader kom der for alvor interesse for ”vin i pose” som det rettelig burde hedde, da Australierne begyndte at eksportere i midt 80’erne [1]


[1] Kilde: Wikipedia

En bæredygtig måde at drikke vin på

Du kan nyde BIB vin med samvittighed, idet transportmåden er langt billigere end for flaskeaftappet vin pakket i papkasser. Vinen fylder ca. 22% mindre. Du behøver ej heller have dårlig samvittighed, hvis vinen kommer oversøisk fra, idet CO2 udslippet er væsentligt mindre ved transport over Atlanten med skib contra op gennem i Europa med lastbil.

Husk at tælle

Det kræver større opmærksom når man drikker BIB vin, i forhold til indtagelse af genstande på en uge. En BIB indeholder 4 flasker almindelig vin og når man blot tapper fra boxen, mister man hurtigt overblikket over antal genstande drukket.

Ilten den største udfordring for vinens holdbarhed

Oxidation af vinen efter åbning er den største udfordring for BIB vinen, hvilket er årsagen til at vinen tappes i et iltfattigt miljø og systemet er udtænkt så posen ”falder” sammen efterhånden som indholdet tømmes. En uåbnet BIB kan holde sig i 12 måneder.

I de senere år har flere firmaer udviklet emballagen yderligere, så vinens smag og holdbarhed er forbedret, og spildet ved tapning nedbringes. Ligeledes er selve processen omkring aftapningen af bag-in-box optimeret, så vinen udsættes for mindst mulig kontakt med ilt. Det er dog fortsat nødvendigt at tilsætte en lidt større mængde svovldioxid (Sulfit) til BIB vine end flaskeaftappede vine, der beskytter mod svamp og konserverer vinen.  Der er ret stamme regler herfor og grænseværdierne på de 160 mg./l rødvin og 210 mg./l hvidvin.

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarheden er omkring 3-4 uger for en åbnet bag-in-box, og man kan fint gemme boxen i køleskabet også ved rødvin, og så tappe før servering, så den opnår den ønskede temperatur. Det oplever jeg bevarer frugten lidt bedre.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der på mange BIB fremgår en aftapnings- og holdbarhedsdato. Denne bør ikke overskrides, da vinen herefter virker flad og kedelig i smagen.

Når man åbner sin BIB er det en god at stille den på hovedet, da man nemmere får fat i selve tappehanen. Lad vinen få lidt luft i glasset før du smager, så den kan folde sig ud efter opholdet i boxen

 


[1] Kilde: Wikipedia