Champagnehuset, Möet Chandon, fører sig frem som den verdensdame, hun er. Således var det nyrestaurerede Hotel d’Angleterre fredag den 7. juni rammen om en smagning af husets “Grand Vintage” i årgangene 2004, 1993, 1983 og 1973.
Med verdensdame skal forstås, at huset, der årligt producerer tæt på 30 mio. flasker, også er det mest eksporterede champagnebrand i verden. Det giver trods alt en selvsikkerhed og nogle muskler til at slå igennem. Et rammende udtryk for den unge ønolog Elise Losfelt, der professionelt og kyndigt styrer os gennem smagningen på en personlig måde. Hun er én blandt husets 10 vinmagere, og en lysende stjerne. Elise er Möet Chandons talsmand indenfor ønologi og indehaver af to Master-grader – én i Life Science og én i ønologi.
Elise Losfelt er indehaver af to mastergrader – én i Life Science og én i ønologi
Elise Losfelt bliver præsenteret som fjerde generation i rækken af kvindelige vinmagere fra Languedoc. En introduktion, der i sig selv er overflødig, da den intet fortæller om hendes evne til at lave champagne. Men efter blot kort tid i hendes selskab er man dog ikke i tvivl. Hun virker lidt beklemt, da jeg nysgerrig på informationen spørger ind til familiens vingård i det sydfranske. “ I give you some homework,” falder svaret prompte. Dygtigt skolet forstår hun vigtigheden af at holde fokus. Til gengæld er lysten til at dele passionen omkring ”Grand Vintage” og produktionen af den 70’tyvende årgang stor. Jeg var heldig at få en plads tæt på Elise, og den efterfølgende mailkorrespondance afslørede da også, hvorfor et hus som Möet Chandon klarer sig godt blandt verdenseliten af drikkevarer – de er topprofessionelle!
Blandingens kunst
Champagnedistriktet ligger godt 100 km nordøst for Paris, og området strækker sig over 200 km fra nord til syd og ca. det halve fra øst til vest. Det giver sig selv, at størrelsen på området giver forskellige udtryk i vinene, afhængigt af, hvor druerne dyrkes. Det får forbrugeren dog sjældent at smage. Vi er på den nordligste grænse for optimal modning af druer til vin. Området har stor risiko for frostskader, og dette, samt klimaet generelt, giver store variationer i årgangene.
Man blander typisk champagnen af de to senest høstede årgange, men også lidt ældre vin, kaldet ”reservevin”, kommer i den endelige blanding før eftergæringen på flaske. Champagne er i stor udstrækning drevet som en mærkevareindustri, og forbrugeren forventer at kunne genkende smagen i de store champagnebrands fra gang til gang. Derfor blander man i Champagne.
Årgangschampagner mere undtagelsen end reglen
Kvaliteten i en champagne ligger ofte i husets evne til at blande mange forskellige parcellers vine til én genkendelig stil også på tværs af årgange. I særlige år er betingelserne dog så gode, at de enkelte producenter har tradition for at lave årgangschampagne. Stadig blandet fra mange af områdets marker, men fra druer høstet i samme år.
Det med at blande fra mange parceller kommer sig også af ejerstrukturen i Champagne. En gennemsnitsmark er på 2,17 hektarer og er typisk gået i arv fra én generation til den næste. Ofte er jordlodderne langt mindre og kan ikke brødføde en familie, selvom Champagnes jord i dag er den dyreste i verden. De fleste af de 15.000 druedyrkere sælger deres druer eller stille (ikke-mousserende) vine til et af de 299 champagne huse. Champagnehuset forestår andengæringen på flaske, hvorved boblerne fremkommer. Heraf stammer navnet NM (Negociant Manipulant – champagnekøbmand), der fremgår af etiketten på flaskerne.
Blandt top 5
Möet Chandon ejer selv 1.150 hektarer vinmarker, hvilket placerer dem blandt top 5 af jordbesiddere i Champagnedistriktet. De er dog langt fra selvforsynede. 50 % af jordbesiddelserne ligger i Champagnes 17 Grand Cru-områder og yderligere 25 % i 32 af de 44 Premier Cru-områder. Det giver et stort råderum for at lave vin af høj kvalitet. ”Ét høstår giver ca. 800 basis-vine, hvorfra vi vælger de bedste til Grand Vintage,” fortæller Elise. Det er et vigtigt arbejde, der tager flere måneder. Vi er et hold på 10, der smager 60 vine ad gangen. Det tager flere måneder, og antallet af smagere giver plads til fravær eller en dårlig smagedag. Den endelige cuvée er dog vores kældermester Benoît Gouez’ valg. Det er et emotionelt valg. Han lytter til os, men i sidste ende er det hans beslutning. Kun ca. 5 % af vores samlede produktion bliver til Grand Vintage, og vi laver normalt to eller tre vintage-vine på et årti, hvilket de blot 70 vintage udgaver i champagnehusets mere end 250 år historie vidner om.”
Et samspil over og under jorden
Jordbunden karakteriseres generelt som kalkholdig, og netop faktorerne omkring jordbunden og den knappe modenhed i druerne vides at være perfekte betingelser for at dyrke druer med høj syre og ”tæmmet” aroma, som god champagne kræver det.
Dybt under jorden ligger lange rækker af flasker og eftergærer. Herefter hviler champagnen med sit bundfald (sur lie). Non Vintage må sælges efter 15 måneder og 36 måneder, hvis der er tale om en Vintage-champagne. Dette er minimums krav, og Möet’s Grand Vintage-champagner ligger langt længere tid sur lie. Hovedsædet ligger den dag i dag i Epernay, hvor det hele begyndte, og kældergangene er de længste i Champagne – 28 km.
Grand Vintage
Første årgang af Grand Vintage ser dagens lys i 1842. Dette 99 år efter at Claude Möet arver de vinmarker og det firma, der kommer til at bære hans navn; gennem tiden det største og mest indflydelsesrige champagnehus. Det er barnebarnet, Jean Remy Möet, der grundlægger den egentlige champagneproduktion. Siden kommer Chandon-navnet til, da Claude Möet’s oldebarn gifter sig med Pierre Gabriel Chandon de Briailles.
Men det er ikke alle årgange, der har været til salg.
Ikke alle er til salg
”Nogle af vores Grand Vintage har end ikke været i handlen, men er udelukkende lavet til os selv. Det gælder blandt andet 1983-årgangen, som blev produceret til fejring af 250-året for firmaets grundlæggelse,” fortæller Elise.
Denne cuvée synes særligt at optage den unge Elise, fordi nogle af flaskerne har været henlagt med korkprop under lagringen, mens andre har haft den traditionelle metalkapsel som lukning. Konklusionen i huset er blevet, at de champagner, der var forseglet med korkprop, havde udviklet sig bedre end de med kapsel. ”De første 10-15 år ser man ikke forskellen, men så kommer den til udtryk,” fortæller Elise.
Ingen flasker bliver helt ens, hvilket vi da også måtte konstaterer på dagen, da endnu en flaske måtte åbnes, fordi nogle omkring bordet fandt en tydelig svampenote (måske prop) i den først skænkede flaske. Det ville Elise Losfelt naturligvis ikke sidde overhørigt, og den efterfølgende flaske performede da også lidt bedre.
Fire årtier med hver deres glans
Min erfaring med Grand Vintage er beskeden. Måske fordi jeg i udgangspunktet ville vælge husets prestige-mærke, Dom Pérignon, som jeg holder meget af. På den måde, blev smagningen en gevinst. Efter mundrenseren, Möet Chandon’s non vintage champagne, Impérial, kom smagningens første vin i glassene. Det var 2004 årgangen, og jeg tænkte straks, at den tålte et gensyn. Ikke mindst fordi matchet til Restaurant Marchels signaturret, stenbiderrogn med jordskokker, karse, mandelolie og citron, ikke faldt ud til vinens fordel. Retten fejlede intet – jeg havde nydt den blot få dage forinden samme sted, men den tog magten fra champagnen. Et indtryk, jeg tillod mig at dele med Elise Losfelt, som hun erklærede sig helt enig i.
Beskrivelse af champagnerne:
- Grand Vintage 2004
Jeg har smagt årgang 2004 flere gange efterfølgende for at få bekræftet førstehåndsindtrykket. I skrivende stund har der stået en halvfyldt flaske i mit køleskab i nogle dage, og den lever stadig i bedste velgående; fin mousse og fortsat frisk aroma med en tiltagende dybde. Det er den eneste af de smagte årgange, der er i handlen og dermed den årgang, som jeg fandt vigtigst at gå i dybden med til dette blog indlæg.
Når jeg lod den senest smagte flaske stå og smagte den over flere dage skyldtes det, at mit førstehåndsindtryk fandt noget uforløst i champagnen. Måske kunne en langsom oxidation hjælpe lidt herpå. Man dekanterer også fra tid til anden champagne, men det ville jeg helst undgå, fordi boblerne for mig er en vigtig del af nydelsen. Konklusionen er dog, at dens kvalitet er det lineære og stringente.
Chardonnay (38 %), Pinot Noir (33 %) samt Pinot Meunier (29 %)
Dosage 5 g/l
Degorcering: 2012
Moussen har hurtige og livlige bobler af medium størrelse.
Aromaen er intens; æbler, moden fersken, kalk, citrusfrugter er nogle af de første duftnoter jeg opfanger i glasset. Herpå følger hasselnødder, lakrids, brioche. Smagen er tør men alligevel med en markering af dossagen, frisk syre og en tydelig bitter mandelnote. Cremet mousse, rank smag, der er drevet af sin frugt. Den har en flot længde med abrikos og grønne mandler.
93/100 points
Vejl. udsalg: 469 kr.
- Grand Vintage 1993
Pinot Noir (50 %), Chardonnay (30 %), Pinot Meunier (20 %)
Dosage: 7 g/l
Degorcering: November 2011
Elegant, præcis champagne med stor intensitet.
- Grand Vintage 1983 Magnum
Pinot Noir (60 %), Chardonnay (40 %)
Dosage: 7,5 g/l
Degorcering: Maj 2001
Intens og karakterfuld. Ekspressiv stil med fin mineralitet og langt fra den fedme, som karakteriserer 1993 årgangen. 18 års lagring på gærresterne fornægter sig ikke. Smagningens største oplevelse for mig.
I øvrigt perfekt matchet til stegt kalvebrissel med salat, selleri og sauce på svampe.
- Grand Vintage 1973
Fra et vinår med lavere syre i druerne, og måske af denne årsag delte jeg ikke helt den samme begejstring for champagnen som mine medsmagere. Stadig en stor vin men ikke den, der faldt bedst i min smag.
Drueblandingen er ukendt
Dosage 7,5 g/l
Degorgering: November 2002
Elegance og lethed præger champagnen. Fine ristede toner, nødder og chokolade og igen abrikos i finishen som i 2004 årgangen.
I næste uge…
Inspireret af dette arrangement, bringer jeg i næste uge et indlæg om, hvordan man skænker champagne korrekt, om betydningen af glassets form, samt tre tommelfingerregler, der er værd at benytte sig af, når man drikker champagne.