Om Malene Smidt Hertz
Malene Smidt Hertz (f. 1966) er en af Danmarks få vinkypere, uddannet 1985-1988 på Vingaarden i Odense med flere studieophold i udlandet undervejs: Mosel, Bordeaux, Bourgogne, Oporto samt Xerez de la Frontera.
Bredden og mangfoldigheden i vinens verden er det som optager mig, og jeg har et bredt kendskab til såvel den europæiske som den oversøiske vinverden. Min erfaring er opbygget via praktisk deltagelse i kælderarbejde, rejser, indkøb og salg af vin samt som mangeårigt medlem af forskellige smagejuryer, dommer og senest formidler af vin.
I 2016 gennemførte jeg WSET Level 4 Diploma in Wines & Spirits hos Weinakadamie Öesterreich
Jeg er den første og eneste kvinde, der er optaget i “Vinkyperforeningen af 1. maj 1884“
Uddannelser: E*MBA, WSET Diploma, WSET Certified Educator, Chairman & Strategic Boardroom, Hotel Management, Vinkyper. Læs mere om min baggrund på LÆS MERE OM MIN BAGGRUND PÅ LINKED IN
Hvad er en vinkyper?
En vinkyper er at betragte som en kældermester. Vinkyperen er ansvarlig for tapning af vin og til tider sammenstikning af vin. Vinkyperen prøvesmager vinen og laver laboratoriekontrol.
Vinkyperen er ansvarlig for indkøb af vine og er som oftest ansat i vinimport-virksomheder med egen aftapning.