Malenes Gløgg Bookazine

Malenes Gløgg Bookazine

50,00 kr.

I år er det 10 år siden, jeg lancerede min allerførste flaske gløgg. Det har givet mig lysten til at dele rejsen med en personlig fortælling, der giver et indblik i gløggens historie og verden, og med inspiration til hvad du kan spise sammen med gløgg.

At producere gløgg er en helårsproces, hvor der i foråret og frem mod tapningen i efteråret arbejdes for at justere smag og ingredienser, så vinen glødes med vægt på det vinøse. Jeg henter inspirationen hertil fra naturen, fællesskabet og højtiden.

I det meste af Europa serveres og nydes den varme, krydrede vin i hele vintersæsonen. Gløgg kaldes på tysk Glühwein, på fransk Vin Chaud og på engelsk Mulled Wine. Fælles for dem alle er, at der er tale om krydret vin, der drikkes fra efteråret og frem til forårets komme.

I bogen kan du gennem de fem kapitler, naturen, vinteren, nydelsen, fællesskabet og håndværket, dykke ned i gløggens univers og lade dig forføre af de smukke billeder fra den hyggelige højtid.

Malenes Gløgg bookazine
Foto Anders Schønnemann
Styling og layout Lene Ostenfeldt.

52 sider
Udkommet september 2022.

Kategorier: ,
000

Nogle gange gør man ting, fordi man ikke kan lade være. Gennem mit virke i Go´ morgen Danmark lavede jeg i en årrække test af gløgg. Opfordret af mit smagspanel sprang jeg ud i producentrollen i 2012. Jeg måtte give mit bidrag til sæsonens varme drik, og mit fokus var fra starten på glødet vin – altså vinen skulle stå i centrum. Mit mål blev at ændre opfattelsen af, at gløgg mere er tradition end egentlig velsmag. At vinen falder forskelligt ud fra år til år betyder, at der i foråret og frem mod sæsonen arbejdes for at justere smag og ingredienser, så vinen glødes med vægt på det vinøse. Dermed bliver smagen af gløggen mit håndværk.

Her 10 år senere tæller porteføljen både røde og hvide gløggvarianter med og uden alkohol. Jeg har derfor fået lyst til at dele min rejse med jer, og give input til både opskrifter og ideer til anvendelse af gløgg. Det er mit håb, at det må være til inspiration. 

God fornøjelse

Malene Smidt Hertz