Hvem opfandt bag-in-boxen?

Hvem opfandt bag-in-boxen?
13/07/2012 Malene Hertz

Bag-in-Box (BIB) er populært som aldrig før, og der komme hele tiden nye til.
Ordet papvin er for længst udgået af danskernes sprogbrug, når vi taler om vine aftappet på “pose”. Vi er nemlig blevet så glade for at drikke BIB vin, at ingen længere rynker på næsen heraf, hvilket en markedsandel på over 20% også afspejler.
Hvorfor? Svaret er enkelt – prisen er lav. De færreste forbrugere er bevidste om, at de kun betaler kr. 3,- til kr. 5,- for et glas BIB vin. Udvalget er efterhånden ret bredt og mange af de populære mærkevarevine findes i dag også på BIB. Kvaliterne er gode, om end den store vinøse oplevelse sjældent opnås i en BIB vin.

Hvornår blev BIB opfundet?
Systemet der består af en tappehane svejset på en lufttæt pose (flere lag metalliseret film), var oprindeligt tiltænkt opbevaring og transport af batterisyre blandt andet i det amerikanske forsvar. Posen blev opfundet tilbage i 1947 af amerikaneren William R. Scholle, og virksomheden er fortsat ledende indenfor opbevaring af væske i bag-in-box.

Den første vin i BIB
Imidlertid var det to Australske vinproducenter, der videreudviklede systemet til opbevaring af vin. Først Thomas Angove, der i 1965 patenterede et system med en pose, hvori der var aftappet 4,5 liter vin. Posen var omsluttet en papkasse for at beskytte mod tryk under transport og opbevaring. Kunden skulle klippe hul i toppen af posen, som vi kender det fra 70’ernes mælkeposer i Danmark. Dette afstedkom stort spild, da det krævede, man opbrugte vinen på én gang.

I 1967 patenterede Charles Malpas sammen med Penfolds Wines en forbedret løsning – en plastik tappehane som vi kender den i dag. [1]

På vore breddegrader kom der for alvor interesse for ”vin i pose” som det rettelig burde hedde, da Australierne begyndte at eksportere i midt 80’erne.

En bæredygtig måde at drikke vin på
Man kan nyde BIB vin med lidt bedre samvittighed end flaskeaftappet vin, idet transportmåden er langt billegere for BIB vine. Her flytter man vinen i store tankcontainere frem for flaskeaftappet vin, der er pakket i papkasser. Vinen fylder ca. 22% mindre. Du behøver ej heller have dårlig samvittighed, hvis vinen kommer oversøisk fra, idet CO2 udslippet er væsentligt mindre ved transport over Atlanten med skib contra end op gennem Europa med lastbil.

Husk at tælle
Det kræver opmærksom når man drikker BIB vin, i forhold til indtagelse af genstande på en uge. En BIB indeholder 4 flasker almindelig vin og når du tapper fra boxen, mister du hurtigt overblikket over antal genstande drukket. Det forholder sig sikkert også sådan for de fleste, at når først man har det i huset, bliver det drukket!

Luft den største udfordring for vinens holdbarhed
Oxidation af vinen efter både før og efter åbning er den største udfordring for BIB vinen, hvilket er årsagen til at vinen tappes i et iltfattigt miljø og systemet er udtænkt så posen ”falder” sammen efterhånden som indholdet tømmes. En uåbnet BIB kan holde sig i ca. 12 måneder.

I de senere år har flere firmaer udviklet emballagen yderligere, så vinens smag og holdbarhed er forbedret, og spildet ved tapning nedbringes. Ligeledes er selve processen omkring aftapningen af BIB’en optimeret, så vinen udsættes for mindst mulig kontakt med luften. Det er dog fortsat nødvendigt at tilsætte en lidt større mængde svovldioxid (Sulfit) til BIB vine end til de flaskeaftappede vine. Der er ret stamme regler herfor og grænseværdierne på de 160 mg./l rødvin og 210 mg./l hvidvin må ikke overskrides.

Holdbarhed og opbevaring
Holdbarheden er omkring 3-4 uger for en åbnet BIB, og man kan fint gemme boxen i køleskabet også ved rødvin, og så tappe før servering, så den opnår den ønskede temperatur.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der på mange BIBs fremgår en aftapnings- og holdbarhedsdato. Denne bør ikke overskrides, da vinen herefter virker flad og kedelig i smagen.

Når man åbner sin BIB er det en god ide, at stille den på hovedet, da man nemmere får fat i selve tappehanen. Lad vinen få lidt luft i glasset før du smager, da den ofte har en lidt kedelige duft lige når den åbnes.



[1] Kilde: Wikipedia