Franskmændene i offensiven

Franskmændene i offensiven
22/08/2012 Malene Hertz

På enhver slagmark er spillereglen angrib eller bliv angrebet!

Franskmændene har længe været udskældt for en for passiv holdning til oversøiske vinproducenters stigende markedsandele på det europæiske vinmarked. En arrogance, der har givet bagslag har mange ment. Det er fortid nu. Franskmændene er gået i offensiven med flere udspil, hvor konkurrenterne inviteres til at dyste på lige fod.

 

Ny international konkurrence

I januar 2013 afholdes, for første gang en konkurrence, hvor vine, fra hele verden, lavet på Grenache-druen dyster mod hinanden. Det hele foregår på fransk jord – nærmere betegnet den sydfranske by Perpignan,. Netop i Sydfrankrig udfolder Grenache-druen sig på bedste vis i de søde alkoholforstærkede dessertvine – Banyuls, Rivesaltes og Maury.

 

Grenache i tre farver

Grenache-druen er stigende i popularitet. Den kommer i tre farver: Grenahce Noir, Grenache Gris og Grenache Blanc. Udover stille vine lægger den drue til bobler, og de føromtalte Vin Doux Naturels. Druen er især kendt i Middelhavsområdet, men vokser også i: Israel, Algeriet, Marokko, Argentina, Sydafrika, Australien og USA. Alle vintyper fra de nævnte vinlande kan dyste i konkurrencen, hvor vinene udelukkende dømmes af professionelle.

 

Stigende popularitet

Grenache, der for ikke længe siden, var verdens næst mest plantede druesort er kendt for at lægge drue til nogle af verdens bedste rosévine og beskrives generelt som en drue, der giver vine med en rig, frugtig og næsten sødmefuld smag med en tæmmet garvesyre, hvis ikke vinstokkene udsættes for overdreven tørkestress i vækstsæsonen.