Vidste du at Rebekkavej engang var en travl handelsgade? Det var her, man bl.a. gik til slagteren, fiske-, grønt- og vinhandleren.
Helt så stort et udvalg kan vejen ikke prale af i dag, men med Rundt om Vin og det nylige åbning af det italienske madhus CA’, har vi slået tonen an til en gade fyldt af velsmag.
Derfor åbner vi den 4. december dørene for et nyt samarbejde, hvor Diego og Davide fra CA’ laver maden og Malene fra Rundt om Vin åbner flaskerne og byder rundt.
Når du har sat dig til rette ved langbordet, byder vi på smagsprøver fra Italiens store spisekammer med inspiration fra julesæsonen, og serverer velsmagende vine, der passer til.
På aftenen lægger vi ud med et glas bobler, mens der bydes rundt af skøn antipasti. Herefter smager vi på vine fra Piemonte og Toscana og Malene fortæller lidt undervejs, mens hovedretten serveres. Der er ikke tale om et egentligt foredrag, men om en hyggelig aften hvor smag står i højsædet.
Vi har kaldt aftenen italiensk for “begyndere”, fordi vi håber at gøre aftenen til en tradition og lade den blive én af en lang række mad- og vinaftener i samarbejde mellem madhuset CA’ og Rundt om Vin.
Tag en god ven eller veninde under armen eller hele familien og kom til Italiensk middag:
Torsdag den 4. december kl. 19-21.30
Tilmelding under fanebladet FOREDRAG/smagninger
Sted: Rundt om Vin, Rebekkavej 34 – Hellerup
Pris: Pr. deltager kr. 395,-